http://youtu.be/8wWtkH14CRY

Odsherreds Erhvervspris 2014

Vinder af Danske Bank og Ugeavisen Odsherreds Erhvervspris 2014

Da præsentationen af vinderen af Odsherreds Erhvervspris 2014 blev afsløret, var NVPRO også repræsenteret. Ligesom sidste år blev præsentationsfilmene nemlig produceret af medielinjens videoteam.
De 3 finalister fik hver en kort præsentationsfilm, som skulle visualisere virksomhedens profil på bedste vis. NVPRO’s Dennis Breinbjerg filmede sammen med sit hold af video-elever, og resultatet blev enestående.

Se filmene i dette link – klik her…

Vildt middag på Holbæk Naturskole

Vildt middag på Holbæk Naturskole

SIDSTE CHANCE I 2014

Kom til Vildtmiddag den 3. oktober og lær at lave fasaner og ænder med NVPRO på Holbæk Naturskole

Den 3. oktober klokken 17.00 er det årets fjerde og sidste Vildmiddag på Holbæk Naturskole. NVPRO har sat dette nye tiltag i søen blandt andet med denne overbevisning:

”Du kender det godt! Du står i supermarkedet eller hos slagteren og kigger på vildsvinekød, forskelligt slags hjortekød, fasaner og ænder. Og selv om du gerne vil prøve at lave det, så springer du det alligevel over.

Det er nok for svært”!

Sidste frist for tilmelding til den 3. oktober er mandag den 29. september. Man tilmelder sig og betaler ved at gå ind på www.holbaeknaturskole.dk og læse under ”Vildtmiddage”

NVPRO har holdt disse Vildtmiddage henholdsvis den 2. maj, den 6. juni og den 5. september med temaerne Vildsvin, Sommerbuk og Hjorte.

Ved den seneste Vildtmiddag var der flere end 40 deltagere i alle aldre børn, unge, ældre. Familier med og uden børn, vennepar. Der kommer deltagere fra det meste af Nordvestsjælland, faktisk var der et par som havde hørt om NVPROs Vildtmiddage som kom fra Slagelse for at deltage.

På baggrund af den store succes med disse arrangementer, har vi spurgt forstander Henrik Bendixen om hvad årsagen kan være og han udtaler: ”Der er nok flere årsager til, at disse vildtmiddage er ved at blive et tilløbsstykke. Dels rammer indholdet i arrangementet netop den efterspørgsel vi har troet på, dels er prisen overkommelig nemlig 100 kr. pr voksen og 50 kr. pr barn under 10 år, dels er det rygtedes, at det er både hyggeligt og man faktisk får noget med hjem”!

Arrangementet begynder kl.17.00 på P-pladsen ved Naturskolen, hvor man bliver modtaget af elever fra skolen. Klokken 17.15 bliver der budt velkommen på skolen med en heksedrik som er lavet på årstidens planter. Derefter får man ”den gode naturfortælling” om dagens dyr samt om NVPRO og Naturskolen. Og når man har hørt om tilberedelsen, breder hyggen sig mens man spiser og får forskellige indslag fra NVPRO om maden, opskrifter med mere. Efter maden afsluttes der med kaffe/te og kage. Der kan selvfølgelig købes drikkelse til maden.

Naturmiddag på Holbæk Naturskole

Naturmiddag på Holbæk Naturskole

FREDAG DEN 5. SEPTEMBER ER DET IGEN TID TIL AT LÆRE AT LAVE MAD

FÅ VIDEN, MOD OG LYST

NVPROs nye spændende tilbud om, at få viden, mod og lyst til at selv lave vildtmiddage, starter op igen fredag den 5. september – man skal tilmelde sig senest mandag den 1. september – gå ind på Holbæk Naturskoles hjemmeside (www.holbaeknaturskole.dk) Og prisen er stadig så alle kan være med nemlig kr.100 for voksne og kr.50 for børn under 10 år.

Denne gang bliver det en aften med forskellig slags hjortekød der vises og forklares om. Første gang var den 2. maj, hvor den stod på vildsvin og den 6. juni var det ”sommerbuk” som blev introduceres. Begge arrangementer var meget succesrige med i alt mere end 100 deltagere. Arrangementet begynder klokken 17.00 på Naturskolens Parkeringsplads og så går det ellers derudaf.

På Natuskolen bydes der velkommen og fortælles om arrangementet som består at historier om ”heksedrik”, fremvisning af dyr og fortælling om deres liv, tilberedning og forklaring og endelig, at sætte tænderne i herlighederne og tilsidst kaffe/te og kage, alt sammen for prisen nævnt ovenfor. Der kan selvfølgelig købes diverse drikke til maden. Der vil selvfølgelig blive rige muligheder for, at stille spørgsmål til elever og ansatte i løbet af arrangementet og hvis en sådan aften følges op af, at deltagerne selv tør forsøge sig i køkkenet med vildtmiddage, så er alle mål blevet opfyldt.

Vi hører selvfølgelig gerne fra deltagerne bagefter om deres erfaringer.