Start efter nytår

Start efter nytår

På NVPRO åbner vi igen d. 4. januar, og vi glæder os til at levere fantastisk undervisning for nuværende og kommende elever i det kommende år.

Skolens kontor kan kontaktes pr. tlf. i tidsrummet 9-15 på arbejdsdage.

Glædelig jul og godt nytår til alle,

Personalet på NVPRO

Julefodring på Holbæk Naturskole

Julefodring på Holbæk Naturskole

JULEFODRING PÅ HOLBÆK NATURSKOLE

Søndag den 20. og søndag den 27. december kl.10.00-13.00 siger NVPRO ”GLÆDELIG JUL” ved den traditionsrige fodring af dyrene på skolen.

Sidst år kom der mere end 450 børn og voksne til fodringen af dyrene og de to søndage på begge sider af juleaften, er der mulighed for hele familien at komme og hilse på dyrene og samtidigt vil Naturskolerne i Odsherred og Holbæk sige ”Glædelig jul og godt Nytår” på vegne af Nordvestsjællands Produktionsskole.

De to naturvejledere Helle Laigaard og Morten Nielsen (som de fleste børn kender i forvejen) vil sammen med 10-12 fantastiske produktionsskoleelever, tage imod jer ved den store røde port ved Parkeringspladsen – kom i god tid (bare et godt råd).

Så går vi i samlet trop hen til krondyrene og hører historier om hvordan kronvildtet faktisk er kommet til både Holbæk og Odsherred og selvfølgelig skal vi fodre dem og alle børn hjælper til med det.

Måske møder vi en skovnisse; men så skal vi også være rigtigmeget julemussestille!!!

Bagefter går vi ind i indhegningen – under kyndig vejledning – til dådyrene, sikahjortene og muflonerne og der vil naturvejledere og NVPROelever hjælpe med at vise hvordan man kan håndfodre hjortene, hvis man er meget forsigtig.

Når vi har nydt disse prægtige dyr går vi hen til Vildsvinene lige ved siden af Naturskolen. Dem skal vi selvfølgelig også fodre og det er med æbler. De skal kastes ind til dem for de er ikke lige til at komme i nærheden af.

Så slutter vi på Naturskolen, hvor NVPRO vil være vært og servere varm kakao og æbleskiver! Til sidst vil vi alle sammen råbe – så højt vi kan: ”GLÆDELIG JUUUUL”, så alle skovnisserne kan høre det.

Se i øvrigt NVPROs annonce i denne avis.

Arrangementet er gratis, alle er velkomne og det er GRATIS!

Tilmelding er ikke nødvendigt MEN husk praktisk tøj og sko/støvler

 

JULESHOW PÅ VÆRFTET FOR HELE FAMILIEN

JULESHOW PÅ VÆRFTET FOR HELE FAMILIEN

Mød Martin (kendt fra ”Martin og Ketil”) og NVPRO lørdag den 12. december kl.14.00 på VærftsCafeen i Holbæk

Martin Keller

Martin Keller er kendt fra Martin og Ketil

NVPRO afholder et rigtigt musikalsk syng-med-juleshow for hele familien, så man kan komme rigtig i julestemning
– og det er GRATIS.

Dyre-orkestre kan forekomme, udstoppede dyr og meget levende NVPRO-elever som er assistenter for Martin Keller.

Alle har selvfølgelig stillet sig selv spørgsmålene:

Hvordan holder Grævlinge jul
Hvem samler forråd og hvem parrer sig i julen. Er det Musen, Uglen eller ræven!!!

Alt det får man svar på og der er masser af skøre julesange om dyr som alle kan synge med på (5-6 sange) og så er der altså også en drillenisse som I simpelthen bliver nødt til at komme og se. Drillenissen driller Martin så det bliver svært for ham at fortælle om hvordan dyrene klarer sig om vinteren. Julemanden kommer på besøg fra Grønland og fortæller at drillenissen skal have sin risengrød, så den bliver en sød Julenisse.

Efter showet går vi ind i Grejbanken hvor NVPRO-elever fra Naturskolen og Pædagog/Idrætslinjen viser dyrene frem – som har medvirket og hjælper børnene med små aktiviteter. Og så er der smagsprøver på julefisk og dyremad fra Naturskolen.

Her kan alle også få oplysninger om den traditionsrige Julefodring af dyrene på Holbæk Naturskole søndag den 20. og 27. december kl.10-13-

FAKTABOKS:

Martin Keller er bosat i Holbæk kommune (bor i Tølløse). Han har medvirket i en række børne- og underholdningsprogrammer både radio, tv, bøger og musik. Han er ophavsmand til ”Naturpartuljen” (sammen med Sebastian Klein, Ketil Teisen og Lars Ostenfeldt) som blev en kæmpe succes. I 2003 startede han på TV” og TV” Zulu ”Martin og Ketil – verden for begyndere” som blev et ligeså stort hit.
Sammen med Jesperhus har Martin og Ketil indgået et partnerskab hvor de i 2013 åbnede ”Martin og Ketils Junglezoo”.

NVPRO er en produktionsskole for elever i alderen 15-25 år som ikke har en kompetencegivende uddannelse og uddannelsesparate. Der er faglinier indenfor alle fagområder og i dette show deltager Naturskolen, Køkken-, Medie-, Håndværker-, Krop&Stil- samt pædagog&Idrætslinjen (gå ind og se mere på NVPROs hjemmeside.

Målgruppen er børn under 12 år sammen med mor, far og bedsteforældre.

For yderligere oplysninger: Jacob Antvorskov mail ja@nvpro.dk