AT VÆRE KOK ER EN LIVSSTIL

allan 1Så har NVPRO igen været heldige med ansættelse af ny medarbejder nemlig den 34 årige Allan Kristiansen

Allan Kristiansen – der allerede er startet som kok på NVPROs køkkenlinje – siger:

”Jeg er uddannet fra Marienlyst hotel i Helsingør med sølvmedalje og har arbejdet som køkkenchef på forskellige spisesteder i de seneste 6-7 år, dog har jeg de seneste 2 år arbejdet som underviser på en Produktionsskole på Amager”; men stoppede, da jeg havde et brændende ønske om, at flytte på landet

Allan er nemlig flyttet ”hjem” til Holbæk-området. ”Det er en livsstil, at være kok og jeg kan nu selv dyrke massevis af krydderurter og grøntssager, fiske, nyde roen og friheden, når jeg ikke er på NVPRO”.

Det er Allans drømmejob, at arbejde med unge mennesker, der gerne vil lære at lave en masse lækker mad og opleve den hektiske verden i et køkken. Allan synes, at det vigtigste i køkkenet er lækker mad lavet på gode råvarer og have det sjovt mens alle knokler og er sammen.

Allan synes selv, at hans tilværelse er ved at gå op i en højere enhed og er fantastisk glad for, at have fået jobbet. Spørgsmålet er dog ilige så høj grad om ikke NVPRO er mindst lige så heldige.