Fra fars høvlbænk til NVPRO

Fra fars høvlbænk til NVPRO

50 årige John Kastrup-Nilsson er startet på NVPPROs håndværkerlinje på grund af stigende antal unge og opgaver

John kommer oprindeligt fra Vendsyssel og er vokset op ved sin fars høvlbænk sammen med seks andre søskende, så tømrerfaget har altid haft sit faste tag i ham.

John har arbejdet med alle nuancer af tømrerfaget, ledet byggepladser, tegnet, renoveret og bygget huse. Produceret og solgt vinduer, snøret profil til bindingsværk og tagkonstruktioner. I de seneste år har han foreviget byggehistorier i Gør Det Selv-magasinet og på film.

Men John er også uddannet Addiction Counselor og har arbejdet med behandling og forandringsprocesser af afhængige i både offentligt og privat regi.

Om sig selv fortæller John: ”Min hustru og jeg bor i Stenløse sammen med den yngste af vores fem børn. Vi har sommerhus langt ude i en midtsjællandsk skov; men rejser også ofte, sejler kajak, vandrer landet tyndt, cykler MBT, spiller golf og fisker”.

John fortæller i øvrigt, at han glæder sig rigtig meget til at inspirere menneskeligt som fagligt og arbejde sammen med de unge på håndværkerlinjen.

Forstander Henrik Bendixen er stolt over, at så mange med så gode kompetencer og lyst til at arbejde med unge mennesker, får ansættelse på NVPRO og på denne måde er med til at opkvalificere indsatsen på skolen

VÆRFTET HAR 1 ÅRS OG 78 ÅRS FØDSELSDAG

VÆRFTET HAR 1 ÅRS OG 78 ÅRS FØDSELSDAG

NVPRO holder fødselsdag for hele familien – torsdag den 17. marts fra klokken 15.00 og frem

Der sker igen rigtig meget på Holbæk havn, pga at Værftet har fødselsdag og det synes NVPRO skal fejres på behørig vis for hele familien og hvor NVPRO elevernes mange kompetencer kommer i spil

Bliv modtaget af elever fra NVPRO som er klædt ud som Sømænd og Havfruer, der serverer snacks og lidt at drikke i Værftscafeen. Det er Krop & Stil-linjen som sminker, styler og serverer.

Efter velkomsttalen går festlighederne i gang.

I Multisalen er der DM i telt, hvor et par af de bedste hold fra Grejbankens mange teltkonkurrencer dyster mod NVPRO-elever.

Udenfor ved kutteren ”Lusen” er der ”ryg en fisk” ved Holbæk Naturskolen – som også er den del af NVPROs mange virkelighedsnære aktiviteter med elever. Naturskolen har også ”Alt godt fra havet” ved Formidlingsbroen. Det er pædagoglinjen som assisterer Helle Kjær Laigaard som hjælper børnene med at forstå og undersøge fisk.

Klatreklubben har normal klatreaften og sørger for, at der er liv helt op under loftet.

Billede udstilling med Værftet  som viser billeder fra de forskellige bruger-grupper af de utroligt mange aktiviteter og ting som er sket i årets løb

Grejbanken holder åben og den Maritimelinje viser Friluftsrådets udstyr frem og foretager rundvisning på Galeasen Hjalm.

Endelig vil der være blandet underholdning fra Værftets brugere, så der er noget for hele familien

NVPROs medielinje har lavet bannere, fotos og trykte materialer og Køkkenlinjen binder det hele sammen ved at levere maden fra Værftscafeen.

Elever, lærlinge og kokke har sammensat en særlig Fødselsdagsmenu som serveres fra klokken 17.00. Denne består af en 3-retters menu til kr.299,-, sd å det vil nok være en god ide, at bestille bord.

Thomas Sørensen fra leder af Køkkenlinjen oplyser i øvrigt, at denne menu også serveres både fredag 18.3. og lørdag 19.3.