ENDNU EN PASSIONERET KOK TIL NVPRO-Campus

ENDNU EN PASSIONERET KOK TIL NVPRO-Campus

Jimi flyttede væk fra Købenahvn fordi børn har bedst af, at vokse op på landet.
27 årige Jimi Henri Andersen er blevet ansat på køkkenlinjen i NVPRO-Campus. Jimi er flyttet ud af København sammen med sin kæreste i forbindelse med, at de fik en datter.
Om sig selv fortæller Jimi: ”Jeg blev udlært som kok på ”Comwell” i Roskilde, og arbejdede derefter 3 år som souschef på nordens største hotel Hotel Bella Sky”.
Køkkenchef på restaurant og køkkenchef for en cafekæde i København, står også på CV’et.
”Vi valgte at flytte på landet, dels fordi vi fik barn, dels fordi tiden var inde til et mere familievenligt arbejde og endelig som har jeg haft en fantastisk lyst til, at arbejde mere med mennesker”, siger Jimi
Jimi fortæller, at han har fundet sit drømmejob og allerede er fantastisk glad for, at være blevet en del af NVPRO-Campus med sine professionelle kollegaer og arbejde med produktionsskoleeleverne som han opfatter som ivrige efter at lære og blive parate til voksenlivet, hvor han kan hjælpe dem med at få en sund livvstil.
”Men der bliver stadig meget tid til min familie, venner og fitness. Og der skal også være plads til efteruddannelse”, slutter Jime

Og vinderen er……

Og vinderen er……

VINDER AF KONKURRENCE MED 543 BESVARELSER

NVPRO-Campus havde udskrevet en konkurrence i forbindelse med Aftensalg i Holbæk, fredag den 3. juni.

Fredag den 3. juni gik 20 elever rundt på aftensalget klædt ud som sømænd og havfruer. De fortalte om NVPRO-Campus, hvorfor de går der og at det er stedet for unge mellem 15 og 25 år der vil have en praktisk tilgang til uddannelse.

De gav smagsprøver fra Værftscafeen på havnen, fortalte om Galeasen Hjalm og ikke mindst bad de folk om, at svare på en konkurrence, hvor man kunne vinde en middag for 4 personer.

Spørgsmålet var:
”Er NVPRO-Campus skolen for de 15-25 årige som er usikre på, hvilken vej de skal vælge uddannelses- og erhvervsmæssigt (og derfor har NVPRO-Campus en række uddannelser som kan hjælpe og understøtte de unge” ELLER ”Er NVPRO en ny slags skocreme”.

543 havde svaret på konkurrencen, hvilket var langt over forventning, så de sidste måtte svare på almindeligt papir. Desværre havde 22 (sjove) personer svaret, at det var en ny slags skocreme, hvorfor de ikke deltog i lodtrækningen.

Vinderen blev Gitte Hansen, Holbæk, som havde udfyldt skemaet korrekt. Hun blev ringet op og jublede. Hun har spist før på Værftscafeen og synes rigtig godt om stedet og sagde i øvrigt: ”På aftensalget var jeg sammen med mine 2 børn og mine forældre og vi talte om, at det kunne være sjovt at vinde for så kunnne vi alle sammen gå på Værftscafeen og det er det vi skal!!!”

Vi ønsker vinder – Gitte Hansen – en god fornøjelse.

NATURSKOLEN PÅ GÅGADEN I NYKØBING SJÆLLAND

NATURSKOLEN PÅ GÅGADEN I NYKØBING SJÆLLAND

NVPRO-Campus faglinje står på gågaden hele 10 gange i løbet af 2016

Som tidligere år står Odsherred Naturskole for naturvejledningen på Nykøbings gågade med en lang række temaer som er aktuelle for både fastboende og fritidshusejere med flere.

Naturskolen er en af NVPRO-Campus mange afdelinger i både Odsherred og Holbæk. NVPRO-Campus er et uddannelsessted for unge i alderen 15-25 år – som er i tvivl eller ikke har fundet ud af endnu hvilken uddannelse og vej de vil tage.

Naturskolen har allerede været på gågaden i februar, marts og maj måneder sammen med sine elever om hvordan man laver fuglekasser af naturmaterialer, hvordan man anvender ramsløg (naturlig forekommende urt i Odsherred) og ”Krible-Krable” som var en støtte til DRs uge med samme tema.

Når Naturskolen er på gågaden i juli måned er det i tiden kl.14:00-17:00 ved Lokalkompagniet og Danske Bank.

Den 6. juli vil Naturvejleder Helle Laigaard sammen med elever fortælle om ”Røgning”, hvor Naturskolen vil stille op med bål og røg-kasser. Der vil være mulighed for at smage på friskrøget fladfisk og muslinger.

Den 13. juli kommer Naturvejleder Helle Laigaard – som i øvrigt også er maritim-biolog – igen og fortæller om ”Alt godt fra havet” med et lille udsnit af de arter af dyr der lever i Kattegat.

Den 20. juli er det igen noget med vand nemlig ”Livet på det flade vand” og derfor igen Naturvejleder Helle Laigaard som vil medbringe et akvarium som indeholder nogle af de dyr og planter som man kan finde på det lave vand i fjorden.

I august, september oktober og november vil Naturskolen fortælle om Geoparken, medbringe og vise hvilke svampe der er i naturen om de kan spises eller ej og hvordan man tilbereder dem, der vil være et tema som værer overskriften ”Vildt” og endelig kan man sidst i november blive inspireret til at lave sit eget julepynt af materialer som kan findes i naturen.