About

Posts by :

NVPRO/campus og Liverpool

Udvekslingsprogram for elever og lærere – med midler fra EU

Udvekslingselever med deres afslutningsbeviser9 elever og 7 lærere har – 3 uger i november og 1 uge i december – været i praktik i Liverpool på Knowsley College.

Det er Dorte Just Hahn som har arbejdet med disse projekter de seneste par år og hun siger: ”Målet med disse projekter er, at give vores elever en stor faglig- og social oplevelse og styrke deres selvværd. Derfor giver vi dem tilbuddet om at komme udenlands på praktik- og skoleophold, hvor de skal kommunikere på et fremmed sprog og tage vare på sig selv.

De ved også at der er forventninger til dem når de kommer hjem nemlig, at de viderebringer deres erfaringer og oplevelser til de øvrige elever på skolen.

Sarah Thomsen fra Krop- og Stil deltog i programmet og hun udtaler: ”Jeg havde egentlig ikke tænkt at melde mig for jeg synes ikke om at være langt væk hjemmefra; men så talte jeg sammen med nogle andre elever og venner om det og besluttede mig for at søge.

Og jeg var så heldig, at blive udtaget for hvilken vild oplevelse. Det var faktisk også første gang jeg skulle ud at flyve; men set i bakspejlet, så var det mest alle de små praktiske ting for eksempel med at veksle penge og sådan noget, som jeg var nervøs for”.

På spørgsmålet om hvordan det så var at være på Knowsley College, siger Sarah: ”Jeg tænker på at blive Stylist og derfor havde jeg meldt mig på ”art and design” så jeg fik mulighed for at afprøve tegne- og maleteknikker som jeg ikke kendte og lærte rigtig meget.

Hvis jeg skal nævne 3 ting – af de mange indtryk jeg fik – så er det, at de havde skoleuniform, at jeg virkelig lærte deres kultur at kende:” hvem er englænderne i dagligdagen” og så arbejder de på skolen, hver dag med, at man skal have respekt for hinanden uanset hvem man er – det kunne jeg godt li’”

2 NVPRO/Campus elever i Liverpool 2016Dorte tilføjer: ”At skabe sociale forhold på tværs af kulturer og være tvungen til at kommunikere på fremmedsprog, giver vores elever et stort ryk i deres personlige udvikling. De kommer på de fag der passer til deres egen linje og det går at de får udviklet relevante faglige redskaber og kunnen som de kan tage med videre i deres uddannelsesplan”.

Lærernes formål med opholdet er, at udvikle sine egne fag med nye ideer, blive inspireret, udveksle didaktiske og pædagogiske metoder.
Malene Henriksen som er grafiker og en del af Medie på NVPRO/campus forklarer: ”Herligt at få indsigt i deres undervisning i ens eget fag og konstatere, at udfordringerne er de samme. For eksempel differentieringen i indlæringsdelen”.
Malene havde også drøftet Knowsley Colleges indsats i forhold til elevernes trivsel, velvære og faglige udvikling. Hun havde drøftet det med lederen for denne del og konstateret, at hvor vi i Danmark forsøger at give elverne et eget ansvar for udfordringerne, så overtager skolen helt bevidst dette for eleverne. For eksempel kan det være bortvisningsgrund såfremt eleven ikke havde sin persondokumentation på sig.

Knowsley College ligger fysisk i en gammel industriby som i dag rummer mange mindre bemidlede familier. Mange af de unge har svært ved at fastholde sig i uddannelse.

Skolen er kendt for at arbejde meget intensivt med at rumme og forebygge for denne gruppe samtidigt med at man giver dem et fagligt udbytte.
Netop denne kendsgerning har været medvirkende årsag til, at NVPRO/campus har valgt denne skole som samarbejdspartner.

HOLBÆK HAVN, HJALM OG ERHVERVSLIVET

HOLBÆK HAVN, HJALM OG ERHVERVSLIVET

Erhvervslivet i Holbæk støtter op om NVPRO/Campus’ aktiviteter i Holbæk havn

Da NVPRO/Campus overtog driften af Galeasen Hjalm ved årsskiftet var skolen spændt på om erhvervslivet ville støtte op om dette samt skolens andre aktiviteter på Holbæk havn.
NVPRO/Campus er et uddannelsessted for elever i alderen 15-25 år og hver eneste gang, at skolen har overvejelser om nye aktiviteter er udgangspunktet altid, om der er spændende praktiske uddannelsesperspektiver for eleverne og om dette passer til eller kan supplere det som skolen i forvejen arbejder med og har kompetencer indenfor.

På Holbæk havn har NVPRO/Campus dels en Maritim-linje med elever som lærer om alt det maritime som foregår i nærheden og på vandet. Linjen varetager udlejningen fra Friluftsrådets Grejbank som er nabo til Værftscafeen som er en del af køkkenlinjen. På cafeen har det blandt andet været muligt at oprette 4 lærlingestillinger og derudover er der en række elever som varetager en række opgaver. Og så varetager NVPRO/Campus som sagt driften af Hjalm.

Erhverslivet har virkelig bakket op om disse aktiviteter i form af, at tegne sponsorater som muliggør, at skolen kan holde skibet ved lige og udvikle havnen, så den bliver mere levende og får bedre sammenhæng med resten af byen. Der er tegnet 16 sponsorater som har givet kr.200.000 i alt og som faktisk kan betyde, at der kan søges op imod kr.3-4 mio kroner i forskellige fonde til f.eks. nye sejl, bedre undervisningsmuligheder for alle skoleelever i kommunen o.s.v.

Det vil også fremadrettet være særdeles vigtigt, at erhvervslivet bakker op hvis vi skal lykkes med den udvikling som alle ønsker.

Skolen holder en sponsoraften for disse sponsorer, mandag den 14. november, hvor blandt andet borgmesteren kommer og fortæller om Hjalm og havnen, besætningen vil fortælle sjove hændelser fra i år, hvad pengene bruges til og tidligere bådebygger Steffen Jørgensen vil fortælle Værftshistorier. Der vil også komme et oplæg om hvordan NVPRO/Campus tænker et nyt set-up i 2017, hvor skolens elever får mulighed for at vise alt det de kan.

FAKTABOKS
De 16 sponsorer er
PRO-OUTDOOR
PLASS DATA
KULLEGAARD
EL TEAM
ADVODAN
DANSK REVISION
ROTARY ØSTRE
NYKREDIT
DANBOLIG
DITO BUS GRUPPEN
SIDESPORET
TRAFFIC TEAM
SUHRS U&B
HBC HOLDNING
ODSHERRED BILCENTER
SELANDIA ADVOKATERNE

Vildaften på Værftscafeen – en stor succes

Vildaften på Værftscafeen – en stor succes

80 voksne og 10 børn mødtes klokken 17 med Lars Jalking fra Naturskolen, der fortalte om vildt og dets færden.
Og så gik man ellers ombord i andebryst og forskelligt vildt.
NVPRO/Campus pædlinje gav børnene udfordringer og alt gik op i en helhed da man sluttede med rabarber- og skovbærtærte.
Forstander Henrik Bendixen fortæller: “Det ser ud som om vi har fundet et tilbud der er behov for! Der er allerede skrevet 27 personer op til næste arrangement”
NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST  PÅ TO MÅDER

NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST PÅ TO MÅDER

 

Både Værftscafeen på Holbæk havn og Holbæks historiske skib Hjalm lægger lokaler til årets traditionelle julefrokoster.

juleandI år holder Værftscafeen på Holbæk havn traditionel julefrokost; men på hele to måder.
Fra fredag og lørdag den 25. og 26. november til fredag og lørdag den 16. og 17. december skal eleverne på køkkenlinjen lære alt om hvordan man laver de traditionelle retter helt fra bunden. Leder af Køkkenlinjen Allan Kristiansen siger: ”I forbindelse med julefrokostperioden vil vi give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen. Alt bliver lavet fra grunden. Det vil samtidigt give eleverne en meget stor og vigtig viden om, hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

På Værftscafeen kan der være firmaer og selskaber på op til 70 personer. Der starter arrangementerne klokken 18:00 (se menuen på hjemmesiden ”værftscafeen.dk”) og så serveres der ellers alle de lækre retter i den rækkefølge som alle kender. Dette forsødes med akustisk live- musik af henholdsvis Ricki Susic eller Niklas Hansen. Arrangementet varer fredage og lørdage til klokken 2:00
På Galeasen Hjalm – som ligger trygt ved kaj i havnen – kan der være firmaer og selskaber på max 20 personer. Det bliver en helt unik oplevelse, at få lov til at holde julefrokost med sine kollegaer eller venner i Banjen (opholdsrum for besætningen) ombord på Hjalm. Der kan som skrevet max være 20 personer – en ideel løsning til virksomheder eller selskaber som gerne vil ud at spise, opleve noget unikt og samtidigt være for sigselv.

Sidst men ikke mindst skal det understeges, at NVPRO-Campus er et uddannelsessted, hvor man som gæst er med til at støtte eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt er det et unikt tilbud man kan få som gæst. Velbekommen.

Vinderen er fundet

Vinderen er fundet

Ved natsalget i Holbæk forrige fredag, havde NVPRO-Campus udskrevet en konkurrence om en middag for 4 personer på Værftscaffeen. Vi havde 20 elever med som ambassadører for skolen og de havde kontakt med mere end 300 mennesker, hvor de fortalte om skolen, bad folk om at udfylde konkurrencekuponen og uddelte smagsprøver på kager fra Værftscafeen.
Spørgsmålet der skulle besvares var
Er NVPRO/Campus skolen for den praktiske tilgang til at få en uddannelse, hvor skolen hjælper den enkelte elev med, at finde sig selv, få kompetencer, nye venner og selvtillid ELLER
Er NVPRO/Campus et cykelhold der har deltaget i årets tour de Orø.
Det rigtige udsagn er selvfølgelig det første og det havde Dorte Søballe, Kærsangervej i Holbæk rigtigt. Dorte er blevet ringet op og har fået at vide, at hun har vundet.
Traditionsrig Vildtaften for hele familien  på Værftet i Holbæk

Traditionsrig Vildtaften for hele familien på Værftet i Holbæk

 

Vildtaften på Værftet i Holbæk

NVPRO-Campus har igennem årene holdt mange succesfulde vildtaftner både på Holbæk og Odsherred Naturskoler og en lang række andre steder i Nordvestsjælland – nu på Værftet fredag den 30. september

Forstander Henrik Bendixen ordner et dyr

Forstander Henrik Bendixen ordner et dyr

I de sidste 5-6 år har NVPRO-Campus holdt Vildtaftner 3-4 gange om året med stigende succes rundt omkring i Nordvestsjælland. Sidste år blandt andet sammen med Kirk/Maarbjerg, hvor mere end 200 deltog og på Holbæk Naturskole hvor 170 deltog. Deltagerne er kommet primært fra Holbæk og Odsherred; men der har også været gæster fra f.eks Slagelse m.m.
Målet med vildtaftnerne har været, at få lært voksne og børn, at det ikke er svært at lave den slags mad. Deltagerne har da også været børn, forældre og bedsteforældre som på denne måde har fået en fantastisk aften sammen. Forstander Henrik Bendixen fortæller: ”Vi er glade for denne kæmpe interesse; og udvikler hele tiden konceptet. Det er fantastisk så mange gode steder vi efterhånden har holdt Vildtaftner og glæder os sammen med vores elever, hver eneste gang”

Den stigende interesse, ovenstående udfordringer samt den kendsgerning at NVPRO-Campus har udvidet køkkenlinjen med Værftscafeen på Holbæk havn har gjort, at det er besluttet, også at holde det på Værftscafeen; men stadig med samme spændende og lærerige indhold.

Fredag den 30. september klokken 17:00 byder Lars Jalking, Naturskolen, velkommen og serverer en drik lavet af årstidens frugter og urter. Lars vil ikke afsløre hvad den er lavet af; men har lovet at fortælle det den 30. september. Derefter vil Naturskolen vise hvordan man dissekerer en fasan og fortælle om hvordan sådan en ser ud indvendig. Sammen med køkkenlinjen har Lars tændt rygeovnen og i denne laves forretten som blandt andet kommer til at bestå af røget andebryst.

Klokken 18:00 bliver denne forret serveret ved de enkelte borde og en kokkeelev vil fortælle om hvad denne forret består af og det bliver selvfølgelig muligt, at stille spørgsmål. Bagefter vil der blive budt op til buffet som kommer til at bestå af kronhjort, sikahjort og kanin sammen med årstidens grønt og urter. Også her vil en kokkeelev fortælle om hvordan det er tilberedt.

NVPRO-Campus pædagoglinje er parate med aktiviteter til børnene, når de er færdige med at spise, nok ved 19-tiden, hvilket passer godt sammen med, at der kommer et indslag for voksne om ”den gode historie” i naturen. Endelig vil der blive stillet buffet med dessert og kaffe klokken 20.00 og klokken 21:00 siger alle pænt: Tak for i aften.

En fredag aften for børn, forældre, bedsteforældre, vennepar, små selskaber. Det kan nok betale sig, at reservere bord hurtigt så man er sikker på, at kunne deltage. Som tidligere skal der betales ved tilmeldingen. Når man ringer til telefon 40 59 61 70, kan man aftale på hvilken måde.

NVPRO-campus og Hendes Majestæt

NVPRO-campus og Hendes Majestæt

SAGDE DRONNING MARGRETHE “GODT” ELLER “PRAGTFULDT”
HM Dronning Margrethe d. 2. af Danmark besøger GeoKids i Veddinge. NVPRO-Campus eleverne er selvfølgelig med

HM Dronning Margrethe d. 2. af Danmark besøger GeoKids i Veddinge. NVPRO-Campus eleverne er selvfølgelig med

Igår var dronning Margrethe den 2. på besøg i Odsherred og selvfølgelig var NVPRO-Campus også godt repræsenteret – selvfølgelig på Vedinge bakker med GeoKids.
Dels med 2 naturvejledere, dels 3-4 fra medielinjen som tog billeder og dels Pæd.linjen med faglærer Linda Christensen med 5 af sine elever Julie, Maiken, Andreas, Sofie og Mikkel.

Pæd.linjen stod ved en post (i forbindelse med GeoKids), hvor der skulle laves Hybenmarmelade sammen med 4 børn fra 5. klasse. Dronning Margrethe kom og så på og rakte ind over bordet, tog et stykke brød, smurte Hybenmarmeladen på og tog en bid!
Og bagefter var det store spørgsmål om dronningen havde sagt “Det smager godt” eller “Det smager pragtfuldt”, halvdelen mente det ene og halvdelen det andet. Man blev vist aldrig enige.
Faglærer Linda Christensen fortæller iøvrigt, at Julie blev interviewet af TV2 øst, hvor hun nåede at fortælle hvordan man laver Hybenmarmelade, hvordan man hjælper 5 klasser med det og i det hele taget om GeoKids
MONSTRE, HAVFRUER OG SØMÆND INDTAGER AHLGADE

MONSTRE, HAVFRUER OG SØMÆND INDTAGER AHLGADE

NVPRO-Campus er som sædvanligt med på aftensalget med smagsprøver og markedsføring af Campus, Værftscafeen, Hjalm, Monsterløb m.m.

NVPRO-Campus satte rekord på aftensalget den 3. juni, idet de kom i kontakt med næsten 550 mennesker, og det har de selvfølgelig tænkt sig at følge op.
Der vil være Monstre, havfruer og sømænd som fortæller om NVPRO-Campus, Hjalm, Værftscafeen og Monsterløbet den 18. september. Mange af NVPRO-Campus elever vil være ude og afprøve sig selv for første gang, så tag rigtig godt imod dem.
De vil selvfølgelig have en konkurrence med, hvor der vil være et spørgsmål, man skal svare på om NVPRO-Campus, og så kan man vinde en middag for 4 personer på Værftscafeen.

Smedelinjen vil være repræsenteret ved 2 stadevogne som de selv har udviklet og lavet.
Krop og Stillinjen vil være repræsenteret ved alle eleverne der er klædt ud og som fortæller om NVPRO-Campus
Medielinjen har lavet alt materialet til aftenen skilte, spørgeskemaer m.m.
Maritimlinjen deltager med elever som fortæller om denne samt Hjalm og Cafeen
Køkkenlinjen laver kagesmagsprøver som man kan få når man har udfyldt et konkurrenceskema.

Som sædvanligt er eller har cirka 60-70 elever været involveret.

Portræt af Hjalms skipper

Portræt af Hjalms skipper

NVPRO-Campus ansatte den 1. april Martin Dencker som skipper og han har været i gang lige siden. Det er endelig lykkedes, at fange den 37 årige skipper på Hjalm som har haft alle sejl sat siden sin ansættelse. NVPRO-Campus har nemlig tænkt sig, at bevise for omverdenen, at det kan lykkes, at få Galeasen Hjalm af Holbæk til at sejle økonomisk rundt.

Martin er oprindelig uddannet som el-installatør; men begyndte for 10-12 år siden at interessere sig for gamle skibe og deltage som frivillig; det udviklede sig og derfor tog han kystskipperuddannelsen og fik sin første hyre i 2011, hvor han deltog i forundersøgelserne til opsætning af vindmøller, udfor den tyske kyst. Dernæst fik Martin hyre på forskellige charterskibe, indtil han blev fuldtidsansat på Fulton af Marstal som styrmand.

I 2015 og starten af 2016 sejlede han på Caribien på et socialpædagogisk projekt – som i øvrigt har base i det nordvestsjællandske. Det var her, at Martin fik lysten til også at arbejde med unge, prøve at give dem engagement, være med til at tænde en flamme, se dem få selvtillid og følge deres udvikling.

Den sparsomme fritid bruger han, når han er hjemme på venner og fodbold; men ellers står den på oplevelses ture rundt i hele verden som både har omfattet New Zealand og Australien, hvor han kan udfordre sig selv.

Vi siger farvel til Martin mens han går ombord på Hjalm som i denne weekend skal sejle Oriflame-sælgere fra hele verden på ture mellem Helsingør og Helsingborg.

MED NVPRO-CAMPUS PÅ WEEKEND

MED NVPRO-CAMPUS PÅ WEEKEND

NVPRO-campus (Nordvestsjællands Produktionsskole) arbejder ud fra, at de opgaver som eleverne løser er fra den virkelige verden. Denne weekend vi lige har passeret, har dog været lidt ekstraordinær.

I fredags arrangerede Værftscafeen på Holbæk havn et Vildtarrangement med 3 retter mad, vinmenu og det hele. Dette arrangement var i samarbejde med Naturskolen som leverede et nyligt nedlagt dådyr og som blev flået, forlagt og grillet (vi ser her et billede med nogle af skolens elever og lærlinge som fik lært hvordan man gør det uden, at ødelægge kødet). Derudover havde en række af skolens andre faglinjer selvfølgelig også deltaget i forarbejdet (smedelinjen, medielinjen, salg & servicelinjen med flere).

Lørdag klokken 10:00 mødtes 24 elever, lærlinge og ansatte i Svinninge fra alle linjer, hvor der skulle laves salat til 400 personer under kyndig ledelse af køkkenlinjen. Denne opgave var kommet i stand efter en henvendelse fra Dynamo Holbæk!
Kartoffelsalat med asparges, rabarber m.m., små lune stegte kartofler vendt i ramsløg og ristede sesamfrø. Salat med vandmelon, feta, jordbær og hindbær. Grøn salat med friske krydderurter og bagte gulerødder, vendt i honning og ristede kerner. Spidskåls tzatziki med agurk og syltede rødløg vendt i hvidløgsdressing og lækre forskellige flutes.
Kom ikke og sig, at NVPRO-Campus ikke er med på beatet. Salaten blev afleveret på rockpladsen præcis kl.15:30 som aftalt.

Efter flere ugers klargøring til søndagens fjordsvøm, blev det besluttet søndag morgen, at aflyse dette på grund af strøm og vindforhold. Det var en rigtig bitter piller at sluge; men man kan ikke gå på kompromis med sikkerheden og det er også en vigtig lære.
Forarbejdet var dog lavet godt og grundigt, Der var lagt bøjer ud, skaffet spændende pakker til deltagerne med ”året’s trøje” m.m.m.; men søndag morgen kunne eleverne fra den maritime linje og salg & servicelinjen så pakke det hele ud igen. Desværre var det ikke muligt, at få fat i alle deltagerne, så der var mødt nogle op som kunne bespises, da elever havde lavet nogle lækre frokostboller.

Endelig var Holbæks stolthed Hjalm fredag sejlet til Øresund, hvor det var chartret til at sejle med Oriflames sælgere fra hele verden. Det skete både lørdag og søndag (her er et par billeder med blandt andet asiatiske sælgere).