fest

NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST  PÅ TO MÅDER

NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST PÅ TO MÅDER

 

Både Værftscafeen på Holbæk havn og Holbæks historiske skib Hjalm lægger lokaler til årets traditionelle julefrokoster.

juleandI år holder Værftscafeen på Holbæk havn traditionel julefrokost; men på hele to måder.
Fra fredag og lørdag den 25. og 26. november til fredag og lørdag den 16. og 17. december skal eleverne på køkkenlinjen lære alt om hvordan man laver de traditionelle retter helt fra bunden. Leder af Køkkenlinjen Allan Kristiansen siger: ”I forbindelse med julefrokostperioden vil vi give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen. Alt bliver lavet fra grunden. Det vil samtidigt give eleverne en meget stor og vigtig viden om, hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

På Værftscafeen kan der være firmaer og selskaber på op til 70 personer. Der starter arrangementerne klokken 18:00 (se menuen på hjemmesiden ”værftscafeen.dk”) og så serveres der ellers alle de lækre retter i den rækkefølge som alle kender. Dette forsødes med akustisk live- musik af henholdsvis Ricki Susic eller Niklas Hansen. Arrangementet varer fredage og lørdage til klokken 2:00
På Galeasen Hjalm – som ligger trygt ved kaj i havnen – kan der være firmaer og selskaber på max 20 personer. Det bliver en helt unik oplevelse, at få lov til at holde julefrokost med sine kollegaer eller venner i Banjen (opholdsrum for besætningen) ombord på Hjalm. Der kan som skrevet max være 20 personer – en ideel løsning til virksomheder eller selskaber som gerne vil ud at spise, opleve noget unikt og samtidigt være for sigselv.

Sidst men ikke mindst skal det understeges, at NVPRO-Campus er et uddannelsessted, hvor man som gæst er med til at støtte eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt er det et unikt tilbud man kan få som gæst. Velbekommen.

Og vinderen er……

Og vinderen er……

VINDER AF KONKURRENCE MED 543 BESVARELSER

NVPRO-Campus havde udskrevet en konkurrence i forbindelse med Aftensalg i Holbæk, fredag den 3. juni.

Fredag den 3. juni gik 20 elever rundt på aftensalget klædt ud som sømænd og havfruer. De fortalte om NVPRO-Campus, hvorfor de går der og at det er stedet for unge mellem 15 og 25 år der vil have en praktisk tilgang til uddannelse.

De gav smagsprøver fra Værftscafeen på havnen, fortalte om Galeasen Hjalm og ikke mindst bad de folk om, at svare på en konkurrence, hvor man kunne vinde en middag for 4 personer.

Spørgsmålet var:
”Er NVPRO-Campus skolen for de 15-25 årige som er usikre på, hvilken vej de skal vælge uddannelses- og erhvervsmæssigt (og derfor har NVPRO-Campus en række uddannelser som kan hjælpe og understøtte de unge” ELLER ”Er NVPRO en ny slags skocreme”.

543 havde svaret på konkurrencen, hvilket var langt over forventning, så de sidste måtte svare på almindeligt papir. Desværre havde 22 (sjove) personer svaret, at det var en ny slags skocreme, hvorfor de ikke deltog i lodtrækningen.

Vinderen blev Gitte Hansen, Holbæk, som havde udfyldt skemaet korrekt. Hun blev ringet op og jublede. Hun har spist før på Værftscafeen og synes rigtig godt om stedet og sagde i øvrigt: ”På aftensalget var jeg sammen med mine 2 børn og mine forældre og vi talte om, at det kunne være sjovt at vinde for så kunnne vi alle sammen gå på Værftscafeen og det er det vi skal!!!”

Vi ønsker vinder – Gitte Hansen – en god fornøjelse.

JULEBUFFET HOS NVPRO

JULEBUFFET HOS NVPRO

Historien om hvordan eleverne på køkkenlinien lærer om julen

Værftscafeen i Holbæk som er en af NVPROs mange indsatser, har netop gennemført sin første Mortens Aften Menu og Kristine Lefevre Simonsen som er elev på køkken-linien fortæller: ”Jeg har hørt fra de andre elever, at de faktisk ikke vidste meget om traditionen med Mortens Aften og hvorfor man holder dette hvert år, så det har været spændende, at være lige midt i det og lære hvordan maden tilberedes”.

NVPRO reklamerer i disse uger for, at de i perioden fra fredag den 13. november til lørdag den 19. december tilbyder stor hjemmelavet julebuffet:

Om fredagen og lørdagen er det store buffetbord rullet frem med levende musik til 23:30 og  midt i ugen, dvs tirsdag, onsdag og torsdag er det lidt mindre og derfor også billigere.

Leder af Køkkenlinien Thomas Sørensen siger: ”I forbindelse med juleperioden tilbyder NVPRO på Værftscafeen en stor traditionel julebuffet og for at give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen, bliver alt lavet fra grunden. Det vil samtidigt give dem en meget stor og vigtig viden om hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

Kristine Lefevre Simonsen tilføjer: ”Det bliver en kæmpestor mundfuld (en køkkenjoke), at skulle lære så meget; men hvor bliver det spændende og jeg tror virkelig, at jeg kommer til at vide så meget og jeg håber at rigtig mange gæster vil komme og smage og mærke forskellen”.

NVPRO fortæller i øvrigt, at de – for at kunne løfte opgaven – vil lave mange af forberedelserne foregå i hovedkøkkenet i Svinninge. Det har den fordel, at eleverne samlet kan lære hvordan man ryger og laver graved laks, marinere sild, lave hjemmelavet rødkål og mange andre ting.

Det er vigtigt at holde fast i, at VærftsCafeen er et uddannelsessted i NVPRO regi, hvor man som gæst støtter eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt fungerer Cafeen som et rigtigt tilbud for gæster. Velbekomme.

Halloweenfest på NVPRO

Torsdag d. 31. oktober blev der holdt halloweenfest på skolen, hvor der blev danset og snakket og spist masser slik, chips og kager. Der blev delt priser ud til festens uhyggeligste, sjoveste, frækkeste, mest kreative og den sødeste. Der var også blevet lavet et Haunted House. 

Da festen sluttede skulle der ryddes op, og så de elever som havde lyst, kunne blive og overnatte på skolen.