Køkken

Vildaften på Værftscafeen – en stor succes

Vildaften på Værftscafeen – en stor succes

80 voksne og 10 børn mødtes klokken 17 med Lars Jalking fra Naturskolen, der fortalte om vildt og dets færden.
Og så gik man ellers ombord i andebryst og forskelligt vildt.
NVPRO/Campus pædlinje gav børnene udfordringer og alt gik op i en helhed da man sluttede med rabarber- og skovbærtærte.
Forstander Henrik Bendixen fortæller: “Det ser ud som om vi har fundet et tilbud der er behov for! Der er allerede skrevet 27 personer op til næste arrangement”
NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST  PÅ TO MÅDER

NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST PÅ TO MÅDER

 

Både Værftscafeen på Holbæk havn og Holbæks historiske skib Hjalm lægger lokaler til årets traditionelle julefrokoster.

juleandI år holder Værftscafeen på Holbæk havn traditionel julefrokost; men på hele to måder.
Fra fredag og lørdag den 25. og 26. november til fredag og lørdag den 16. og 17. december skal eleverne på køkkenlinjen lære alt om hvordan man laver de traditionelle retter helt fra bunden. Leder af Køkkenlinjen Allan Kristiansen siger: ”I forbindelse med julefrokostperioden vil vi give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen. Alt bliver lavet fra grunden. Det vil samtidigt give eleverne en meget stor og vigtig viden om, hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

På Værftscafeen kan der være firmaer og selskaber på op til 70 personer. Der starter arrangementerne klokken 18:00 (se menuen på hjemmesiden ”værftscafeen.dk”) og så serveres der ellers alle de lækre retter i den rækkefølge som alle kender. Dette forsødes med akustisk live- musik af henholdsvis Ricki Susic eller Niklas Hansen. Arrangementet varer fredage og lørdage til klokken 2:00
På Galeasen Hjalm – som ligger trygt ved kaj i havnen – kan der være firmaer og selskaber på max 20 personer. Det bliver en helt unik oplevelse, at få lov til at holde julefrokost med sine kollegaer eller venner i Banjen (opholdsrum for besætningen) ombord på Hjalm. Der kan som skrevet max være 20 personer – en ideel løsning til virksomheder eller selskaber som gerne vil ud at spise, opleve noget unikt og samtidigt være for sigselv.

Sidst men ikke mindst skal det understeges, at NVPRO-Campus er et uddannelsessted, hvor man som gæst er med til at støtte eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt er det et unikt tilbud man kan få som gæst. Velbekommen.

Traditionsrig Vildtaften for hele familien  på Værftet i Holbæk

Traditionsrig Vildtaften for hele familien på Værftet i Holbæk

 

Vildtaften på Værftet i Holbæk

NVPRO-Campus har igennem årene holdt mange succesfulde vildtaftner både på Holbæk og Odsherred Naturskoler og en lang række andre steder i Nordvestsjælland – nu på Værftet fredag den 30. september

Forstander Henrik Bendixen ordner et dyr

Forstander Henrik Bendixen ordner et dyr

I de sidste 5-6 år har NVPRO-Campus holdt Vildtaftner 3-4 gange om året med stigende succes rundt omkring i Nordvestsjælland. Sidste år blandt andet sammen med Kirk/Maarbjerg, hvor mere end 200 deltog og på Holbæk Naturskole hvor 170 deltog. Deltagerne er kommet primært fra Holbæk og Odsherred; men der har også været gæster fra f.eks Slagelse m.m.
Målet med vildtaftnerne har været, at få lært voksne og børn, at det ikke er svært at lave den slags mad. Deltagerne har da også været børn, forældre og bedsteforældre som på denne måde har fået en fantastisk aften sammen. Forstander Henrik Bendixen fortæller: ”Vi er glade for denne kæmpe interesse; og udvikler hele tiden konceptet. Det er fantastisk så mange gode steder vi efterhånden har holdt Vildtaftner og glæder os sammen med vores elever, hver eneste gang”

Den stigende interesse, ovenstående udfordringer samt den kendsgerning at NVPRO-Campus har udvidet køkkenlinjen med Værftscafeen på Holbæk havn har gjort, at det er besluttet, også at holde det på Værftscafeen; men stadig med samme spændende og lærerige indhold.

Fredag den 30. september klokken 17:00 byder Lars Jalking, Naturskolen, velkommen og serverer en drik lavet af årstidens frugter og urter. Lars vil ikke afsløre hvad den er lavet af; men har lovet at fortælle det den 30. september. Derefter vil Naturskolen vise hvordan man dissekerer en fasan og fortælle om hvordan sådan en ser ud indvendig. Sammen med køkkenlinjen har Lars tændt rygeovnen og i denne laves forretten som blandt andet kommer til at bestå af røget andebryst.

Klokken 18:00 bliver denne forret serveret ved de enkelte borde og en kokkeelev vil fortælle om hvad denne forret består af og det bliver selvfølgelig muligt, at stille spørgsmål. Bagefter vil der blive budt op til buffet som kommer til at bestå af kronhjort, sikahjort og kanin sammen med årstidens grønt og urter. Også her vil en kokkeelev fortælle om hvordan det er tilberedt.

NVPRO-Campus pædagoglinje er parate med aktiviteter til børnene, når de er færdige med at spise, nok ved 19-tiden, hvilket passer godt sammen med, at der kommer et indslag for voksne om ”den gode historie” i naturen. Endelig vil der blive stillet buffet med dessert og kaffe klokken 20.00 og klokken 21:00 siger alle pænt: Tak for i aften.

En fredag aften for børn, forældre, bedsteforældre, vennepar, små selskaber. Det kan nok betale sig, at reservere bord hurtigt så man er sikker på, at kunne deltage. Som tidligere skal der betales ved tilmeldingen. Når man ringer til telefon 40 59 61 70, kan man aftale på hvilken måde.

MONSTRE, HAVFRUER OG SØMÆND INDTAGER AHLGADE

MONSTRE, HAVFRUER OG SØMÆND INDTAGER AHLGADE

NVPRO-Campus er som sædvanligt med på aftensalget med smagsprøver og markedsføring af Campus, Værftscafeen, Hjalm, Monsterløb m.m.

NVPRO-Campus satte rekord på aftensalget den 3. juni, idet de kom i kontakt med næsten 550 mennesker, og det har de selvfølgelig tænkt sig at følge op.
Der vil være Monstre, havfruer og sømænd som fortæller om NVPRO-Campus, Hjalm, Værftscafeen og Monsterløbet den 18. september. Mange af NVPRO-Campus elever vil være ude og afprøve sig selv for første gang, så tag rigtig godt imod dem.
De vil selvfølgelig have en konkurrence med, hvor der vil være et spørgsmål, man skal svare på om NVPRO-Campus, og så kan man vinde en middag for 4 personer på Værftscafeen.

Smedelinjen vil være repræsenteret ved 2 stadevogne som de selv har udviklet og lavet.
Krop og Stillinjen vil være repræsenteret ved alle eleverne der er klædt ud og som fortæller om NVPRO-Campus
Medielinjen har lavet alt materialet til aftenen skilte, spørgeskemaer m.m.
Maritimlinjen deltager med elever som fortæller om denne samt Hjalm og Cafeen
Køkkenlinjen laver kagesmagsprøver som man kan få når man har udfyldt et konkurrenceskema.

Som sædvanligt er eller har cirka 60-70 elever været involveret.

MED NVPRO-CAMPUS PÅ WEEKEND

MED NVPRO-CAMPUS PÅ WEEKEND

NVPRO-campus (Nordvestsjællands Produktionsskole) arbejder ud fra, at de opgaver som eleverne løser er fra den virkelige verden. Denne weekend vi lige har passeret, har dog været lidt ekstraordinær.

I fredags arrangerede Værftscafeen på Holbæk havn et Vildtarrangement med 3 retter mad, vinmenu og det hele. Dette arrangement var i samarbejde med Naturskolen som leverede et nyligt nedlagt dådyr og som blev flået, forlagt og grillet (vi ser her et billede med nogle af skolens elever og lærlinge som fik lært hvordan man gør det uden, at ødelægge kødet). Derudover havde en række af skolens andre faglinjer selvfølgelig også deltaget i forarbejdet (smedelinjen, medielinjen, salg & servicelinjen med flere).

Lørdag klokken 10:00 mødtes 24 elever, lærlinge og ansatte i Svinninge fra alle linjer, hvor der skulle laves salat til 400 personer under kyndig ledelse af køkkenlinjen. Denne opgave var kommet i stand efter en henvendelse fra Dynamo Holbæk!
Kartoffelsalat med asparges, rabarber m.m., små lune stegte kartofler vendt i ramsløg og ristede sesamfrø. Salat med vandmelon, feta, jordbær og hindbær. Grøn salat med friske krydderurter og bagte gulerødder, vendt i honning og ristede kerner. Spidskåls tzatziki med agurk og syltede rødløg vendt i hvidløgsdressing og lækre forskellige flutes.
Kom ikke og sig, at NVPRO-Campus ikke er med på beatet. Salaten blev afleveret på rockpladsen præcis kl.15:30 som aftalt.

Efter flere ugers klargøring til søndagens fjordsvøm, blev det besluttet søndag morgen, at aflyse dette på grund af strøm og vindforhold. Det var en rigtig bitter piller at sluge; men man kan ikke gå på kompromis med sikkerheden og det er også en vigtig lære.
Forarbejdet var dog lavet godt og grundigt, Der var lagt bøjer ud, skaffet spændende pakker til deltagerne med ”året’s trøje” m.m.m.; men søndag morgen kunne eleverne fra den maritime linje og salg & servicelinjen så pakke det hele ud igen. Desværre var det ikke muligt, at få fat i alle deltagerne, så der var mødt nogle op som kunne bespises, da elever havde lavet nogle lækre frokostboller.

Endelig var Holbæks stolthed Hjalm fredag sejlet til Øresund, hvor det var chartret til at sejle med Oriflames sælgere fra hele verden. Det skete både lørdag og søndag (her er et par billeder med blandt andet asiatiske sælgere).

ENDNU EN PASSIONERET KOK TIL NVPRO-Campus

ENDNU EN PASSIONERET KOK TIL NVPRO-Campus

Jimi flyttede væk fra Købenahvn fordi børn har bedst af, at vokse op på landet.
27 årige Jimi Henri Andersen er blevet ansat på køkkenlinjen i NVPRO-Campus. Jimi er flyttet ud af København sammen med sin kæreste i forbindelse med, at de fik en datter.
Om sig selv fortæller Jimi: ”Jeg blev udlært som kok på ”Comwell” i Roskilde, og arbejdede derefter 3 år som souschef på nordens største hotel Hotel Bella Sky”.
Køkkenchef på restaurant og køkkenchef for en cafekæde i København, står også på CV’et.
”Vi valgte at flytte på landet, dels fordi vi fik barn, dels fordi tiden var inde til et mere familievenligt arbejde og endelig som har jeg haft en fantastisk lyst til, at arbejde mere med mennesker”, siger Jimi
Jimi fortæller, at han har fundet sit drømmejob og allerede er fantastisk glad for, at være blevet en del af NVPRO-Campus med sine professionelle kollegaer og arbejde med produktionsskoleeleverne som han opfatter som ivrige efter at lære og blive parate til voksenlivet, hvor han kan hjælpe dem med at få en sund livvstil.
”Men der bliver stadig meget tid til min familie, venner og fitness. Og der skal også være plads til efteruddannelse”, slutter Jime

NVPRO KONKURRENCE

NVPRO KONKURRENCE

Havfruer og sømænd udlover en buffet for 4 personer på Værftscafeen på Holbæk Havn.

Så er NVPRO igen på Ahlgade i Holbæk og denne gang for at markedsføre Nordvestsjællands Produktionsskole, Værftscafeen og Galeasen Hjalm.

NVPRO, Nordvestsjællands Produktionsskole, er skolen for de 15-25 årige som er usikre på hvilken vej de skal vælge uddannelses- og/eller erhvervsmæssigt. Skolen har en række uddannelser som kan hjælpe og understøtte de unge i dette valg og få dem til at holde fast i den uddannelse de vælger.

NVPRO har stand – på aftensalget – udenfor Danske Bank på Ahlgade. På standen vil man møde vores gode vejledere som kan fortælle alt om de mange uddannelsesmuligheder som NVPRO byder på. De vil i øvrigt stå ved to stadevogne lavet af NVPROs elever fra smedelinjen i Asnæs

NVPRO elever fra Krop og Stil-linjen vil være udklædt som sømænd og havfruer og hos dem kan man få smagsprøver lavet af eleverne fra vores køkkenlinje og som er eksempler på den mad som serveres på Værftscafeen. Udover dette er det også hos sømænd og havfruer man kan udfylde og besvare skemaet på et meget vanskeligt spørgsmål, så man er med i konkurrencen.

Vinderen vil blive kontaktet direkte, så det er vigtigt, at udfylde kontaktoplysningerne korrekt.

På gensyn fredag den 3. juni. I finder NVPROelever med skiltet ”NVPRO – KONKURRENCE”, hvis I ikke kan finde havfruer og sømænd…

NVPRO OG LIVERPOOL

NVPRO OG LIVERPOOL

Aftenfoto fra Liverpool

Aftenfoto fra Liverpool

Udvekslingsprogram for produktionsskoleelever og lærere – med midler fra EU

9 elever og 6 lærere har – før jul – været i praktik i Liverpool, Knowsley College. Eleverne var der i 4 uger og har til dagligt på de forskellige linjer i NVPRO. Lærerne var derovre en uge af gangen.

Det er Dorte Just Hahn som har været tovholder på projektet og hun siger: ”Målet med projektet er, at give vores elever en stor faglig- og social oplevelse og styrke deres selvværd. Derfor sender vi dem udenlands på praktik- og skoleophold, hvor de skal kommunikere på et fremmed sprog og tage vare på sig selv. De ved også at der er forventninger til dem når de kommer hjem nemlig, at de viderebringer deres erfaringer og oplevelser til de øvrige elever på skolen”.

Sabrina fra Krop- og Stil linjen deltog i programmet og hun udtaler:” Jeg opfattede det som en lang opgave, jeg skulle igennem og jeg var straks med på, at det var en fed mulighed for mig at deltage. Lige fra vi begyndte forberedelserne – sammen med vores undervisere – med at lære om landet og Knowsley College samt egnen omkring skolen til vi var hjemme igen. Jeg lagde især mærke til, at den teoretiske undervisning foregik meget skoleagtigt, hvor vi – på NVPRO – har det integreret i opgaverne. Det gør at jeg nu har fået flere redskaber, så jeg nogengange vil benytte kun at fokusere på det teoretiske og ellers som vi gør på NVPRO som jeg holder meget af”.

Dorte tilføjer: ”At skabe sociale forhold på tværs af kulturer og være tvungent til at kommunikere på fremmedsprog, giver vores elever et stort ryk i deres personlige udvikling. Da de kommer af sted på skole- og praktikophold i det fag, de er tilknyttet på NVPRO, får de udviklet relevante faglige egenskaber og kunnen i forhold til deres uddannelsesplan. Og som en ekstra gevinst for alle, kommer de hjem med nye input og ideer som de benytte fremadrettet.”

Liverpool-holdet klart til at vise hvad NVPRO kan præstere

Liverpool-holdet klart til at vise hvad NVPRO kan præstere

På spørgsmålet om hvad formålet med opholdet er for lærerne, svarer forstander Henrik Bendixen: ”De lærere der involverer sig i dette projekt, brænder for at udvikle deres faglinje, lærere som gerne vil inspireres og udveksle erfaringer med andre undervisere i samme fag og på den måde bringe nye tiltag ind i elevernes hverdag”.
”Helt konkret stiller vi kriterier op som at lære nye pædagogiske metoder i at opnå gode resultater med vores erhvervsfaglige elever samt nye færdigheder i håndtering af udsatte elever. Udveksle didaktiske og pædagogiske metoder samt udveksle resultater i forbyggelse af drop-outs”, slutter Henrik Bendixen

Thomas Sørensen, som er leder af NVPROs Køkkenlinje var en af de 6 lærere som deltog og han var meget begejstret for opholdet som gav noget på både det faglige og personlige plan. Især deres forebyggelse af drop-outs var noget han kunne tage med hjem. ”Der er tit gang i den i køkkenet og der skal produceres meget på en lille plads og der er det vigtigt, at holde øje med, at alle er oppe på beatet så ingen for opfattelsen af, at stå udenfor og på denne måde miste interessen for faget”, siger Thomas.

Knowsley College ligger fysisk i en gammel industriby som i dag rummer mange ”fattige” familier. Mange af de unge har svært ved at fastholde sig i uddannelse. Skolen arbejder derfor meget intensivt på at rumme og forebygge denne gruppe samtidigt med at give dem et fagligt udbytte.
Netop denne kendsgerning har gjort, at NVPRO har valgt denne skole som samarbejdspartner.

JULEBUFFET HOS NVPRO

JULEBUFFET HOS NVPRO

Historien om hvordan eleverne på køkkenlinien lærer om julen

Værftscafeen i Holbæk som er en af NVPROs mange indsatser, har netop gennemført sin første Mortens Aften Menu og Kristine Lefevre Simonsen som er elev på køkken-linien fortæller: ”Jeg har hørt fra de andre elever, at de faktisk ikke vidste meget om traditionen med Mortens Aften og hvorfor man holder dette hvert år, så det har været spændende, at være lige midt i det og lære hvordan maden tilberedes”.

NVPRO reklamerer i disse uger for, at de i perioden fra fredag den 13. november til lørdag den 19. december tilbyder stor hjemmelavet julebuffet:

Om fredagen og lørdagen er det store buffetbord rullet frem med levende musik til 23:30 og  midt i ugen, dvs tirsdag, onsdag og torsdag er det lidt mindre og derfor også billigere.

Leder af Køkkenlinien Thomas Sørensen siger: ”I forbindelse med juleperioden tilbyder NVPRO på Værftscafeen en stor traditionel julebuffet og for at give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen, bliver alt lavet fra grunden. Det vil samtidigt give dem en meget stor og vigtig viden om hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

Kristine Lefevre Simonsen tilføjer: ”Det bliver en kæmpestor mundfuld (en køkkenjoke), at skulle lære så meget; men hvor bliver det spændende og jeg tror virkelig, at jeg kommer til at vide så meget og jeg håber at rigtig mange gæster vil komme og smage og mærke forskellen”.

NVPRO fortæller i øvrigt, at de – for at kunne løfte opgaven – vil lave mange af forberedelserne foregå i hovedkøkkenet i Svinninge. Det har den fordel, at eleverne samlet kan lære hvordan man ryger og laver graved laks, marinere sild, lave hjemmelavet rødkål og mange andre ting.

Det er vigtigt at holde fast i, at VærftsCafeen er et uddannelsessted i NVPRO regi, hvor man som gæst støtter eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt fungerer Cafeen som et rigtigt tilbud for gæster. Velbekomme.

VÆRFTET I HOLBÆK MORTENSAFTEN

VÆRFTET I HOLBÆK MORTENSAFTEN

NVPRO holder selvfølgelig fast i traditionerne – tirsdag den 10. november klokken 17:00

Det er NVPROs første Mortensaften som ejer af Værftscafeen; men vi skal selvfølgelig også lære vores elever om noget så traditionsrigt som afholdelse af Mortensaften.

Tirsdag den 10. november vil der selvfølgelig være de almindelige frokostretter; men fra klokken 17.00 tilbydes kun ”Mortens Aftens Menu”, hvor man kan vælge at nøjes med 2 retter eller tage alle 3 retter

Laksetatar, røget og frisk laks vendt med creme fraiche og dild

Andesteg, med alt det som hører til

Lun æblekage med chantilly cream

Pris pr person:

3 retter: 295,-

2 retter: 245,-

Det er måske en god ide at bestille bord også på denne aften.

Man ved at der blev spist mortensgås helt tilbage i 1700-tallet og at det var en kendt skik. Det ved man blandt andet fordi man kan læse et spisereglement fra et lollandsk hospital, der nøje dikterer servering af gås hver mortensaften. I dag er gåsen dog blevet erstattet af and – formentligt da anden passer bedre i størrelse til nutidens husstande.

Det er altså virkelig en dansk tradition og man ved fra undersøgelser at cirka en fjerdedel af de danske familier holder traditionen i hævd.

Legenden om Sankt Morten eller Morten Bisp er, at den fromme Morten – af ydmyghed – ikke ønskede at blive udnævnt til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen; men gæssenes skræppen forrådte ham.
Historien er så, at da han var blevet udnævnt, bestemte han at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem.