Værftet

FASTELAVNSFEST – INDENDØRS

FASTELAVNSFEST – INDENDØRS

SØNDAG DEN 26. FEBRUAR KL.11.00 FOR HELE FAMILIEN PÅ VÆRFTET I HOLBÆK

I 2016 begyndte Værftscafeen i Holbæk – som er en del af NVPRO/campus – at udvikle arrangementer som har historisk baggrund, senest Mortens aften i november som var en stor succes for børn, unge, forældre og bedsteforældre – selv tv2-øst sendte direkte fra arrangementet. 

Dette følger NVPRO/campus nu op med at holde en fastelavnsfest indendørs for HELE familien, søndag den 26. februar kl.11.00-14.00 på Værftscafeen ved Holbæk havn.

Børnene skal være udklædte hjemmefra.

Arrangementet foregå henholdsvis på cafeen og i fælleslokalet som – i dagens anledning – er blevet til lege- og tøndeslagningsrum.

Klokken 11:00 serverer vores elever fra køkkenlinjen en brunchbuffet til alle tilmeldte uanset alder og resten af dagen vil der være gratis kaffe/te til de voksne.

Elever vil fortælle hvorfor vi holder fastelavn og hvordan det foregik i gamle dage og NVPRO/campus pædagoglinje vil hele dagen lave sjove aktiviteter sammen med børnene.

Klokken 12.00 er der tøndeslagning med udnævnelser af konge og dronning og bedste udklædning og klokken 13.00 bliver der serveret fastelavnsboller og saftevand til børnene.

Hele dette arrangement – som slutter kl.14.00 – koster kun kr.119 for voksne og kr.59 for børn (under 14 år).

Ring hurtigt til Værftscafeens telefon 40 59 61 70 og tilmeld antal voksne og børn og aftal betaling. 

Vildaften på Værftscafeen – en stor succes

Vildaften på Værftscafeen – en stor succes

80 voksne og 10 børn mødtes klokken 17 med Lars Jalking fra Naturskolen, der fortalte om vildt og dets færden.
Og så gik man ellers ombord i andebryst og forskelligt vildt.
NVPRO/Campus pædlinje gav børnene udfordringer og alt gik op i en helhed da man sluttede med rabarber- og skovbærtærte.
Forstander Henrik Bendixen fortæller: “Det ser ud som om vi har fundet et tilbud der er behov for! Der er allerede skrevet 27 personer op til næste arrangement”
NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST  PÅ TO MÅDER

NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST PÅ TO MÅDER

 

Både Værftscafeen på Holbæk havn og Holbæks historiske skib Hjalm lægger lokaler til årets traditionelle julefrokoster.

juleandI år holder Værftscafeen på Holbæk havn traditionel julefrokost; men på hele to måder.
Fra fredag og lørdag den 25. og 26. november til fredag og lørdag den 16. og 17. december skal eleverne på køkkenlinjen lære alt om hvordan man laver de traditionelle retter helt fra bunden. Leder af Køkkenlinjen Allan Kristiansen siger: ”I forbindelse med julefrokostperioden vil vi give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen. Alt bliver lavet fra grunden. Det vil samtidigt give eleverne en meget stor og vigtig viden om, hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

På Værftscafeen kan der være firmaer og selskaber på op til 70 personer. Der starter arrangementerne klokken 18:00 (se menuen på hjemmesiden ”værftscafeen.dk”) og så serveres der ellers alle de lækre retter i den rækkefølge som alle kender. Dette forsødes med akustisk live- musik af henholdsvis Ricki Susic eller Niklas Hansen. Arrangementet varer fredage og lørdage til klokken 2:00
På Galeasen Hjalm – som ligger trygt ved kaj i havnen – kan der være firmaer og selskaber på max 20 personer. Det bliver en helt unik oplevelse, at få lov til at holde julefrokost med sine kollegaer eller venner i Banjen (opholdsrum for besætningen) ombord på Hjalm. Der kan som skrevet max være 20 personer – en ideel løsning til virksomheder eller selskaber som gerne vil ud at spise, opleve noget unikt og samtidigt være for sigselv.

Sidst men ikke mindst skal det understeges, at NVPRO-Campus er et uddannelsessted, hvor man som gæst er med til at støtte eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt er det et unikt tilbud man kan få som gæst. Velbekommen.

Traditionsrig Vildtaften for hele familien  på Værftet i Holbæk

Traditionsrig Vildtaften for hele familien på Værftet i Holbæk

 

Vildtaften på Værftet i Holbæk

NVPRO-Campus har igennem årene holdt mange succesfulde vildtaftner både på Holbæk og Odsherred Naturskoler og en lang række andre steder i Nordvestsjælland – nu på Værftet fredag den 30. september

Forstander Henrik Bendixen ordner et dyr

Forstander Henrik Bendixen ordner et dyr

I de sidste 5-6 år har NVPRO-Campus holdt Vildtaftner 3-4 gange om året med stigende succes rundt omkring i Nordvestsjælland. Sidste år blandt andet sammen med Kirk/Maarbjerg, hvor mere end 200 deltog og på Holbæk Naturskole hvor 170 deltog. Deltagerne er kommet primært fra Holbæk og Odsherred; men der har også været gæster fra f.eks Slagelse m.m.
Målet med vildtaftnerne har været, at få lært voksne og børn, at det ikke er svært at lave den slags mad. Deltagerne har da også været børn, forældre og bedsteforældre som på denne måde har fået en fantastisk aften sammen. Forstander Henrik Bendixen fortæller: ”Vi er glade for denne kæmpe interesse; og udvikler hele tiden konceptet. Det er fantastisk så mange gode steder vi efterhånden har holdt Vildtaftner og glæder os sammen med vores elever, hver eneste gang”

Den stigende interesse, ovenstående udfordringer samt den kendsgerning at NVPRO-Campus har udvidet køkkenlinjen med Værftscafeen på Holbæk havn har gjort, at det er besluttet, også at holde det på Værftscafeen; men stadig med samme spændende og lærerige indhold.

Fredag den 30. september klokken 17:00 byder Lars Jalking, Naturskolen, velkommen og serverer en drik lavet af årstidens frugter og urter. Lars vil ikke afsløre hvad den er lavet af; men har lovet at fortælle det den 30. september. Derefter vil Naturskolen vise hvordan man dissekerer en fasan og fortælle om hvordan sådan en ser ud indvendig. Sammen med køkkenlinjen har Lars tændt rygeovnen og i denne laves forretten som blandt andet kommer til at bestå af røget andebryst.

Klokken 18:00 bliver denne forret serveret ved de enkelte borde og en kokkeelev vil fortælle om hvad denne forret består af og det bliver selvfølgelig muligt, at stille spørgsmål. Bagefter vil der blive budt op til buffet som kommer til at bestå af kronhjort, sikahjort og kanin sammen med årstidens grønt og urter. Også her vil en kokkeelev fortælle om hvordan det er tilberedt.

NVPRO-Campus pædagoglinje er parate med aktiviteter til børnene, når de er færdige med at spise, nok ved 19-tiden, hvilket passer godt sammen med, at der kommer et indslag for voksne om ”den gode historie” i naturen. Endelig vil der blive stillet buffet med dessert og kaffe klokken 20.00 og klokken 21:00 siger alle pænt: Tak for i aften.

En fredag aften for børn, forældre, bedsteforældre, vennepar, små selskaber. Det kan nok betale sig, at reservere bord hurtigt så man er sikker på, at kunne deltage. Som tidligere skal der betales ved tilmeldingen. Når man ringer til telefon 40 59 61 70, kan man aftale på hvilken måde.

MONSTRE, HAVFRUER OG SØMÆND INDTAGER AHLGADE

MONSTRE, HAVFRUER OG SØMÆND INDTAGER AHLGADE

NVPRO-Campus er som sædvanligt med på aftensalget med smagsprøver og markedsføring af Campus, Værftscafeen, Hjalm, Monsterløb m.m.

NVPRO-Campus satte rekord på aftensalget den 3. juni, idet de kom i kontakt med næsten 550 mennesker, og det har de selvfølgelig tænkt sig at følge op.
Der vil være Monstre, havfruer og sømænd som fortæller om NVPRO-Campus, Hjalm, Værftscafeen og Monsterløbet den 18. september. Mange af NVPRO-Campus elever vil være ude og afprøve sig selv for første gang, så tag rigtig godt imod dem.
De vil selvfølgelig have en konkurrence med, hvor der vil være et spørgsmål, man skal svare på om NVPRO-Campus, og så kan man vinde en middag for 4 personer på Værftscafeen.

Smedelinjen vil være repræsenteret ved 2 stadevogne som de selv har udviklet og lavet.
Krop og Stillinjen vil være repræsenteret ved alle eleverne der er klædt ud og som fortæller om NVPRO-Campus
Medielinjen har lavet alt materialet til aftenen skilte, spørgeskemaer m.m.
Maritimlinjen deltager med elever som fortæller om denne samt Hjalm og Cafeen
Køkkenlinjen laver kagesmagsprøver som man kan få når man har udfyldt et konkurrenceskema.

Som sædvanligt er eller har cirka 60-70 elever været involveret.

Portræt af Hjalms skipper

Portræt af Hjalms skipper

NVPRO-Campus ansatte den 1. april Martin Dencker som skipper og han har været i gang lige siden. Det er endelig lykkedes, at fange den 37 årige skipper på Hjalm som har haft alle sejl sat siden sin ansættelse. NVPRO-Campus har nemlig tænkt sig, at bevise for omverdenen, at det kan lykkes, at få Galeasen Hjalm af Holbæk til at sejle økonomisk rundt.

Martin er oprindelig uddannet som el-installatør; men begyndte for 10-12 år siden at interessere sig for gamle skibe og deltage som frivillig; det udviklede sig og derfor tog han kystskipperuddannelsen og fik sin første hyre i 2011, hvor han deltog i forundersøgelserne til opsætning af vindmøller, udfor den tyske kyst. Dernæst fik Martin hyre på forskellige charterskibe, indtil han blev fuldtidsansat på Fulton af Marstal som styrmand.

I 2015 og starten af 2016 sejlede han på Caribien på et socialpædagogisk projekt – som i øvrigt har base i det nordvestsjællandske. Det var her, at Martin fik lysten til også at arbejde med unge, prøve at give dem engagement, være med til at tænde en flamme, se dem få selvtillid og følge deres udvikling.

Den sparsomme fritid bruger han, når han er hjemme på venner og fodbold; men ellers står den på oplevelses ture rundt i hele verden som både har omfattet New Zealand og Australien, hvor han kan udfordre sig selv.

Vi siger farvel til Martin mens han går ombord på Hjalm som i denne weekend skal sejle Oriflame-sælgere fra hele verden på ture mellem Helsingør og Helsingborg.

MED NVPRO-CAMPUS PÅ WEEKEND

MED NVPRO-CAMPUS PÅ WEEKEND

NVPRO-campus (Nordvestsjællands Produktionsskole) arbejder ud fra, at de opgaver som eleverne løser er fra den virkelige verden. Denne weekend vi lige har passeret, har dog været lidt ekstraordinær.

I fredags arrangerede Værftscafeen på Holbæk havn et Vildtarrangement med 3 retter mad, vinmenu og det hele. Dette arrangement var i samarbejde med Naturskolen som leverede et nyligt nedlagt dådyr og som blev flået, forlagt og grillet (vi ser her et billede med nogle af skolens elever og lærlinge som fik lært hvordan man gør det uden, at ødelægge kødet). Derudover havde en række af skolens andre faglinjer selvfølgelig også deltaget i forarbejdet (smedelinjen, medielinjen, salg & servicelinjen med flere).

Lørdag klokken 10:00 mødtes 24 elever, lærlinge og ansatte i Svinninge fra alle linjer, hvor der skulle laves salat til 400 personer under kyndig ledelse af køkkenlinjen. Denne opgave var kommet i stand efter en henvendelse fra Dynamo Holbæk!
Kartoffelsalat med asparges, rabarber m.m., små lune stegte kartofler vendt i ramsløg og ristede sesamfrø. Salat med vandmelon, feta, jordbær og hindbær. Grøn salat med friske krydderurter og bagte gulerødder, vendt i honning og ristede kerner. Spidskåls tzatziki med agurk og syltede rødløg vendt i hvidløgsdressing og lækre forskellige flutes.
Kom ikke og sig, at NVPRO-Campus ikke er med på beatet. Salaten blev afleveret på rockpladsen præcis kl.15:30 som aftalt.

Efter flere ugers klargøring til søndagens fjordsvøm, blev det besluttet søndag morgen, at aflyse dette på grund af strøm og vindforhold. Det var en rigtig bitter piller at sluge; men man kan ikke gå på kompromis med sikkerheden og det er også en vigtig lære.
Forarbejdet var dog lavet godt og grundigt, Der var lagt bøjer ud, skaffet spændende pakker til deltagerne med ”året’s trøje” m.m.m.; men søndag morgen kunne eleverne fra den maritime linje og salg & servicelinjen så pakke det hele ud igen. Desværre var det ikke muligt, at få fat i alle deltagerne, så der var mødt nogle op som kunne bespises, da elever havde lavet nogle lækre frokostboller.

Endelig var Holbæks stolthed Hjalm fredag sejlet til Øresund, hvor det var chartret til at sejle med Oriflames sælgere fra hele verden. Det skete både lørdag og søndag (her er et par billeder med blandt andet asiatiske sælgere).

NVPRO KONKURRENCE

NVPRO KONKURRENCE

Havfruer og sømænd udlover en buffet for 4 personer på Værftscafeen på Holbæk Havn.

Så er NVPRO igen på Ahlgade i Holbæk og denne gang for at markedsføre Nordvestsjællands Produktionsskole, Værftscafeen og Galeasen Hjalm.

NVPRO, Nordvestsjællands Produktionsskole, er skolen for de 15-25 årige som er usikre på hvilken vej de skal vælge uddannelses- og/eller erhvervsmæssigt. Skolen har en række uddannelser som kan hjælpe og understøtte de unge i dette valg og få dem til at holde fast i den uddannelse de vælger.

NVPRO har stand – på aftensalget – udenfor Danske Bank på Ahlgade. På standen vil man møde vores gode vejledere som kan fortælle alt om de mange uddannelsesmuligheder som NVPRO byder på. De vil i øvrigt stå ved to stadevogne lavet af NVPROs elever fra smedelinjen i Asnæs

NVPRO elever fra Krop og Stil-linjen vil være udklædt som sømænd og havfruer og hos dem kan man få smagsprøver lavet af eleverne fra vores køkkenlinje og som er eksempler på den mad som serveres på Værftscafeen. Udover dette er det også hos sømænd og havfruer man kan udfylde og besvare skemaet på et meget vanskeligt spørgsmål, så man er med i konkurrencen.

Vinderen vil blive kontaktet direkte, så det er vigtigt, at udfylde kontaktoplysningerne korrekt.

På gensyn fredag den 3. juni. I finder NVPROelever med skiltet ”NVPRO – KONKURRENCE”, hvis I ikke kan finde havfruer og sømænd…

JULESHOW PÅ VÆRFTET FOR HELE FAMILIEN

JULESHOW PÅ VÆRFTET FOR HELE FAMILIEN

Mød Martin (kendt fra ”Martin og Ketil”) og NVPRO lørdag den 12. december kl.14.00 på VærftsCafeen i Holbæk

Martin Keller

Martin Keller er kendt fra Martin og Ketil

NVPRO afholder et rigtigt musikalsk syng-med-juleshow for hele familien, så man kan komme rigtig i julestemning
– og det er GRATIS.

Dyre-orkestre kan forekomme, udstoppede dyr og meget levende NVPRO-elever som er assistenter for Martin Keller.

Alle har selvfølgelig stillet sig selv spørgsmålene:

Hvordan holder Grævlinge jul
Hvem samler forråd og hvem parrer sig i julen. Er det Musen, Uglen eller ræven!!!

Alt det får man svar på og der er masser af skøre julesange om dyr som alle kan synge med på (5-6 sange) og så er der altså også en drillenisse som I simpelthen bliver nødt til at komme og se. Drillenissen driller Martin så det bliver svært for ham at fortælle om hvordan dyrene klarer sig om vinteren. Julemanden kommer på besøg fra Grønland og fortæller at drillenissen skal have sin risengrød, så den bliver en sød Julenisse.

Efter showet går vi ind i Grejbanken hvor NVPRO-elever fra Naturskolen og Pædagog/Idrætslinjen viser dyrene frem – som har medvirket og hjælper børnene med små aktiviteter. Og så er der smagsprøver på julefisk og dyremad fra Naturskolen.

Her kan alle også få oplysninger om den traditionsrige Julefodring af dyrene på Holbæk Naturskole søndag den 20. og 27. december kl.10-13-

FAKTABOKS:

Martin Keller er bosat i Holbæk kommune (bor i Tølløse). Han har medvirket i en række børne- og underholdningsprogrammer både radio, tv, bøger og musik. Han er ophavsmand til ”Naturpartuljen” (sammen med Sebastian Klein, Ketil Teisen og Lars Ostenfeldt) som blev en kæmpe succes. I 2003 startede han på TV” og TV” Zulu ”Martin og Ketil – verden for begyndere” som blev et ligeså stort hit.
Sammen med Jesperhus har Martin og Ketil indgået et partnerskab hvor de i 2013 åbnede ”Martin og Ketils Junglezoo”.

NVPRO er en produktionsskole for elever i alderen 15-25 år som ikke har en kompetencegivende uddannelse og uddannelsesparate. Der er faglinier indenfor alle fagområder og i dette show deltager Naturskolen, Køkken-, Medie-, Håndværker-, Krop&Stil- samt pædagog&Idrætslinjen (gå ind og se mere på NVPROs hjemmeside.

Målgruppen er børn under 12 år sammen med mor, far og bedsteforældre.

For yderligere oplysninger: Jacob Antvorskov mail ja@nvpro.dk