Undervisning

Undervisningen hos os foregår for det meste i værkstederne, hvor det praktiske arbejde finder sted. Oftest vil det også være her, at teorien til arbejdet vil blive gennemgået, således at der er sammenhæng mellem teori og praksis.

Hver torsdag samles alle elever og lærere i kantinen til fælles undervisning i samfundsfag. Her snakker vi om, hvad der sker både i vores samfund og ude i verden.

Vi tager også på ekskursioner. Dette kan blandt andet være en tur i teateret, ind og se folketinget og meget mere.

Det er også muligt at få undervisning i fagene matematik og dansk. Undervisningen bliver tilrettelagt efter dine behov og ønsker, og vil oftest foregå som holdundervisning.

Undervisning