NVPRO-Campus TILBYDER JULEFROKOST PÅ TO MÅDER

 

Både Værftscafeen på Holbæk havn og Holbæks historiske skib Hjalm lægger lokaler til årets traditionelle julefrokoster.

juleandI år holder Værftscafeen på Holbæk havn traditionel julefrokost; men på hele to måder.
Fra fredag og lørdag den 25. og 26. november til fredag og lørdag den 16. og 17. december skal eleverne på køkkenlinjen lære alt om hvordan man laver de traditionelle retter helt fra bunden. Leder af Køkkenlinjen Allan Kristiansen siger: ”I forbindelse med julefrokostperioden vil vi give vores elever en bedre forståelse omkring råvarerne og ikke mindst tilberedningen. Alt bliver lavet fra grunden. Det vil samtidigt give eleverne en meget stor og vigtig viden om, hvorfor friske råvarer smager bedre og et indblik i de forskellige sylte- og konserveringsmetoder”.

På Værftscafeen kan der være firmaer og selskaber på op til 70 personer. Der starter arrangementerne klokken 18:00 (se menuen på hjemmesiden ”værftscafeen.dk”) og så serveres der ellers alle de lækre retter i den rækkefølge som alle kender. Dette forsødes med akustisk live- musik af henholdsvis Ricki Susic eller Niklas Hansen. Arrangementet varer fredage og lørdage til klokken 2:00
På Galeasen Hjalm – som ligger trygt ved kaj i havnen – kan der være firmaer og selskaber på max 20 personer. Det bliver en helt unik oplevelse, at få lov til at holde julefrokost med sine kollegaer eller venner i Banjen (opholdsrum for besætningen) ombord på Hjalm. Der kan som skrevet max være 20 personer – en ideel løsning til virksomheder eller selskaber som gerne vil ud at spise, opleve noget unikt og samtidigt være for sigselv.

Sidst men ikke mindst skal det understeges, at NVPRO-Campus er et uddannelsessted, hvor man som gæst er med til at støtte eleverne i, det vigtige omkring, at gøre tingene så godt som muligt og samtidigt er det et unikt tilbud man kan få som gæst. Velbekommen.