PBE

Som elev på NVPRO kan du tage en PBE, som står for Produktionsskole Baseret Erhvervsuddannelse. PBE er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, som helt eller delvis gennemføres på produktionsskoler, og er et samarbejde mellem NVPRO og en erhvervsskole.

 En PBE har samme mål og niveau som almindelige erhvervsuddannelser, og afsluttes ligeledes med samme prøver og beviser. Forskellen ligger i, at i stedet for et grundforløb på en erhvervsskole, vil du få grundlæggende praktisk oplæring efter samme principper som Ny Mesterlære.

header_nye_elever

Hvordan kommer jeg i et PBE-forløb?

For at kunne komme i betragtning til en PBE skal du være elev på NVPRO, når beslutningen om PBE-forløbet afgøres.

Du modtager skoleydelse under praktikuddannelse, mens du ved ansættelse i delaftaler i en virksomhed modtager løn. 

hvad laver man på et PBE-forløb?

Gennem dit PBE-forløb vil du komme på specielle, kortvarige kursusforløb på en erhvervsskole, mens den grundlæggende praktiske oplæring foregår her på NVPRO. Imidlertid vil de ordinære hovedforløb som udgangspunkt foregå på erhvervsskolen.

Når du har gennemgået din oplæring, skal du i praktikuddannelse, der som udgangspunkt foregår på NVPRO. Dog er det også muligt, at du i løbet af praktikuddannelsen kan komme i virksomhedsforlagt undervisning eller i delpraktik i en virksomhed.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om et PBE forløb er du velkommen til at kontakte forstander Henrik Bendixen på 40 62 68 11 eller hb@nvpro.dk