VICKI ER TIL BLOMSTER

Kaj Larsen Blomster er til Vicki Høier Hansson

22 årige Vicki kan allerede nu se tilbage på flere uddannelsesforløb indenfor forskellige retninger. Vicki havde egentligt tænkt sig, at blive konditor; men det er næsten umuligt, at få en læreplads.

Vicki er født og opvokset i Tølløse og tog efter folkeskolen HG og siden grundforløbet som konditor i Roskilde; men det førte ikke til noget videre så hun begyndte på Produktionsskolen og startede i køkkenet; men prøvede også SOSU.

Vejleder Charlotte Lerche siger: ”Da jeg talte med Vicki, fortalte hun, at hun gerne ville i praktik indenfor butik og helst en blomsterforretning. Så vi aftalte, at jeg prøvede at finde en praktik til hende og det blev hos ”Kaj Larsen Blomster”.

”Vi har mulighed for at kombinere uddannelse med, at vi laver nogle forløb – for eksempel – på skolen, hvor vi giver eleverne nogle kompetencer som styrker dem”, fortsætter Charlotte Lerche.

Vicki synes vældig godt om blomsterforretningen som faktisk består af 2 som ligger i Tølløse og Holbæk. ”Der er meget med blomsterbinding, da butikken har opgaver i forbindelse med mærkedage og begravelser og det er fantastisk at være med til at binde nogle smukke buketter”, siger Vicki.

Lad os håbe, at Vicki ender med at blive ansat indenfor branchen, hun har i hvert fald bevist, at hun klarer arbejdsopgaverne i blomsterforretninger rigtig godt.
Fra august skal Vicki på 13 ugers blomsterbinderkursus som led i uddannelsen. Kombinationen af praktik og skoleuger, vil give Vicki gode muligheder for både job og videre uddannelse når Vicki er færdig med sin uddannelse.